Du er her:
Mottaker: WILLIAM ARCHER
Datering:13. juni 1889
Sted: MÜNCHEN
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære herr Archer!
Jeg beder Dem modtage min forbindtligste tak såvel for telegrammet som for Deres venlige brev, hvilket jeg hidtil har forsømt at besvare anderledes end indirekte gennem min skrivelse til Mr: Charrington.
Det var mig til stor beroligelse at erfare at De selv har gennemsét oversættelsen af «Et dukkehjem». Jeg kan således være forvisset om at den er både nøjagtig og i et godt flydende sprog. Så meget afhænger jo deraf. Nu er jeg i spænding for at erfare hvorledes
 
 
Faksimile
pressen i London vil omtale stykket og opførelsen. Forhåbentlig bringer de skandinaviske blade beretning derom.
Jeg véd at De også i den senere tid på forskellige måder har været virksom for at skaffe mine literære arbejder indgang i England og jeg beder Dem være forsikkret om at jeg varmt påskønner denne Deres velvillige og venskabelige interesse for mig.
Meget takskyldige er vi Dem også for de to smukke fotografier, som De for længere tid siden havde den godhed at sende os. Jeg kunde ikke dengang melde modtagelsen da jeg ikke kendte Deres adresse.
Med vore hjerteligste hilsener tegner jeg mig
Deres hengivne og forbundne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her